3.11 + 30.11

københavn

program

København byder dig velkommen til nogle forrygende dage. På Vega afholdes konferencen Lost in Distraction? Music, Film, Art, and Culture as Europe’s Way Forward, som sætter fokus på kreativitet i den digitale tidsalder og undersøger, og om kreativiteten hos de kommende generationer er under pres – og hvilken rolle, EU og kultursektoren spiller i at understøtte kreativitet, trivsel og fællesskaber. Desuden danner hovedstaden rammen om en stor afslutningsevent hos Grundtvigsk Forum. Gå på opdagelse i programmet nedenfor.

Lost in Distraction? Music, FILM, Art, and CulturE as Europe’s Way Forward

Dato: 3. november 2025
Sted: vega, København

En konference om kreativitet, fordybelse og kulturens rolle i en digital tidsalder.

Hvordan påvirker konstant digital støj vores evne til at skabe, engagere os og finde mening, særligt blandt unge? Som en del af det danske EU-formandskab samler konferencen kunstnere, kulturaktører, beslutningstagere og visionære borgere fra hele Europa for at udforske kulturens potentiale som drivkraft for en mere inkluderende, modstandsdygtig og bæredygtig fremtid.

I stedet for at se kulturen som en sektor under pres, stiller konferencen spørgsmålet: Hvordan kan kunst, film, musik og kultur blive centrale kræfter i Europas vej frem?

Konferencen er organiseret af VEGA, Slots- og Kulturstyrelsen, Det Danske Filminstitut, Instituttet for Fremtidsforskning
I samarbejde med Creative Europe Desk Danmark og Kulturmødet Mors.

Læs mere her

Fotoudstilling: We are Europe

Dato: 10. Novemeber - 1. december. 2025
Sted: vaRTOV, KØBENHAVN

We are Europe er en tredelt fortælling om Europas mangfoldighed, sårbarhed og skønhed. Gennem stærke fotografier og farverige personlige historier præsenterer den belgiske fotograf og journalist Lieve Blancquaert et rejseportræt af det europæiske fællesskab i al dets kompleksitet.

Murens fald blev startskuddet for en omfattende rejse gennem Europa i sin autocamper. Med et ønske om at forstå, hvad der binder os sammen – og hvad der skiller os – besøgte hun alle EU’s 27 medlemslande.

På sin vej mødte hun mennesker fra alle hjørner af kontinentet og lyttede til deres fortællinger om sprog, historie, bekymringer, håb og drømme. Gennem disse møder blev det tydeligt, at vi europæere måske ikke er ens, men at vi alligevel deler langt mere, end vi ofte tror. Der findes ikke ét samlet europæisk folk – og alligevel er vi forbundne på kryds og tværs.

Udstillingen er realiseret i samarbejde med Embassy of Belgium - Delegation of Flanders in the Nordic countries og Dansk Kulturinstitut.

Foto: Niclas Facius, NORF Studio

EUROPA SYNGER SAMMEN

Dato: 30. NOVEMBER KL. 12.30-15.30
Sted: RÅDHUSSALEN, KøbenhavnS RÅDHUS

Som afslutning på Danmarks EU-formandskab samler vi borgere og besøgende til fællessangsarrangementet Europa Synger Sammen i Rådhussalen på Københavns Rådhus. Musik har altid haft en særlig kraft til at skabe håb og forene mennesker på tværs af generationer, kulturer og landegrænser. Arrangementet vil stå som en hyldest til fællessangens rolle i kampen for fred og frihed både historisk og i nutidens Europa.

Inspireret af Vartovs velkendte Marathonsang-koncept vil eventet primært byde på flere timers fællessang ledet af sangværter fra Danmark og resten af Europa. Sangene vil hovedsageligt blive udvalgt fra The EU Songbook, et initiativ hvor borgere fra alle EU-landene har valgt sange, der afspejler deres kulturer og fælles værdier. Arrangementet vil også præsentere sange på flere sprog – eksempelvis velkendte klassikere som "Glade Jul" fremført på forskellige europæiske sprog.

Europa Synger Sammen afslutter Danmarks EU-formandskab med et stærkt kulturelt aftryk. Arrangementet fremhæver, at Europas værdier og sammenhold også udfoldes gennem kulturel udveksling og musikalsk fællesskab – en påmindelse om, at EU er mere end politik og handel; det er også en samling af mennesker og kulturer, der deler håb og drømme.

Ane Cortzen og Mathias Hammer er værter for arrangementet, og sangene, der skal synges, kommer primært fra The EU Songbook, som Jeppe Marsling har skabt i løbet af en periode på ti år.

Glæd jer til at opleve bl.a.:

·      Suzanne Brøgger, som vil give et poetisk og eksistentielt perspektiv på fællessangen

·      Matilde Kimer, som vil give en nærværende og menneskelig vinkel på Europas skrøbelighed og håb gennem musikken

·      Carl Emil Petersen, som vil fremføre sine sange, hvor han forener det personlige og det politiske med sin særlige evne til at indfange tidens stemninger

·      Gurli Kløvedal, som vil fortælle om, hvordan fællessang binder os sammen på tværs af landegrænser og generationer

·      Endangered Songs, som er en ukrainsk vokalgruppe, der vil optræde med en blanding af traditionelle og nutidige ukrainske sange.

·      Ambassadører fra Polen, Letland, Frankrig og Belgien, som vil introducere sange fra deres hjemlande

·      Bertel Haarder vil introducere udvalgte fællessange.

Når arrangementet er slut, ledes alle ud på Rådhuspladsen, hvor det store juletræ vil blive tændt.

Arrangementet er gratis at deltage i og er arrangeret af Kulturmødet Mors, Grundtvigsk Forum og Dansk Kulturinstitut i samarbejde med Københavns Kommune.

Se hele programmet for dagen
her